Aviserne er vids begyndt at tænke alvorligt over hvordan deres fremtid ser ud, og de digitale udgaver, er sikkert allerede nu mere læst end de trykte. Det er derfor også vigtigt for aviserne, at de finder måder at sikre deres økonomiske grundlag. Det er sket gennem annoncer, som har svinget mellem mere eller mindre agressivitet - popup'er, pop unders, flash animation og alt muligt andet, der kunne give penge i kassen.

Jeg har det sådan set fint med denne byttehandel - nyheder for reklamer. Så længe jeg ikke vil betale for adgangen til nyhederne, må de forsøge at finde en anden måde at få penge i kassen. Jeg syntes dog godt nok, at deres seneste forsøg på ekstrabladet.dk, er gået over stregen. Der er annoncerne efterhånden så godt forklædt ind i sitet, så man bliver i tvivl om det er annoncer eller sponsoreret journalistik.

Nogle gange er internet lidt sjovt. Et af de tidspunkter, hvor man kan undres over hvad der sker, er blandt andet, når nogle syntes de kan sættes sig som (smags)dommere over hvad andre gør - som om der ikke var båndbrede nok på nettet til os alle sammen.

Tag nu et af de seneste eksempler, hvor en brokker sig over “auto posts” fra Endomondo og Runkeeper, og syntes man kan sættes sig som smagsdommer og bede folk holde op med det. Bevars det er dem forundt at mene, det, men burde man ikke bare “stemme med tegnebogen/fødderne” og i stedet for at være smagsdommer, så blot lade være med at følge folk på twitter, hvis man syntes der er for lidt kvalitet (signal) i forhold til støj (noise).

Jeg kan specielt syntes det er sjovt, når en af dem, der med et retweet støttede dette brok over autoposts (se under 5. august), så selv lige føler trank til at blande hans webanalytiker posts med snak om showband - det kan godt være, at det ikke er en auto-post, men det er i den grad de mindst lige så meget støj.

Hvis man føler, at man er en “niche” orienteret tweeter, så skal man for min skyld være velkommen til at holde sit feed inden for et snævert spor - og man kan endda have flere twitter konti til hver af de emner man interesserer sig for - Steve Gibson er et fint eksempel på dette. Så kan interessenter i hver niche holde sig til den eller de konti, som de syntes er interessante. På twitter er der ingen begrænsninger på hvor mange twitter-konti man kan have - og ej heller hvor mange man følger.

Hvis du er en af dem, som jeg følger på twitter, så skal du være velkommen til at poste hvad som helst, som du har lyst til - jeg sætter mig ikke som dommer over det - men til gengæld, så forebeholder jeg mig naturligvis retten til at lade være med at følge dig, hvis indholdet har for meget støj i forhold til kvalitet, for det er sådan nettet burde virke :-)

 

Seneste post handlede om at udskifte standard mail og browser programmerne på Mac'en, og når vi nu er ved det, skulle vi så ikke lige klare en anden irritations moment, når vi nu er ved det.

Når man skal rette i tekst-filer på Mac'en, så er standard programmet til det TextEdit, og selvom det sikkert er et fint lille program, så gik der ikke længe inden jeg blev rigtigt træt af det og fandt et andet og bedre program, som jeg hellere ville bruge. Jeg købte TextMate, installerede det og i en længere periode lærte jeg så at højre klikke på filer og vælge TextMate under "Open With..." menupunktet. Det virker, men hold op hvor er det besværligt.

Det behøver det i øvrigt slet ikke at være, for naturligvis kan man lave standard programmet for en given fil type op. Den nemmeste måde at gøre det på, er ved at finde en fil af den type, som du vil ændre standard programmet på. Hvis det f.eks. gælder tekst-filer, så lav eventuelt bare en fil, der hedder hello.txt (hvad den indeholder - om noget) er lige meget. Når den er gemt, så vælg den i Finder og tryk "CMD + i" (eller højre klik og vælg "Get Info"). Så får du filen egenskaber (properties) frem og nederst blandt disse kan du vælge hvilket program, som skal bruges til at åbne filen fremover - og du kan også ændre standard programmet, så alle filer af denne type fremover åbnes med det valgte program.

Det er ikke kun tekst-filer du kan lave om. Det gælder også billeder og alle øvrige fil typer, så det er bare et komme igang med at sikre, at det er de programmer, som du foretrækker, der er standard.

Til tekst-filer foretrækker jeg TextMate, men hvis du kommer fra Windows og er vandt til at bruge UltraEdit, så findes den også til Mac.

Sammen med en Mac følger en række programmer blandt andet et mail-program kaldet Mail (eller Mail.app) samt web browseren Safari. Mange er sikker glade for begge dele, men jeg foretrækker nu andre programmer til både mail og surf på nettet. Der findes heldigvis også masser af alternativer, som mange bare kan installere. 

Til mail har jeg valgt at bruge Sparrow, som er en ret ny mailklient, men der findes også Thunderbird og nu om dage findes Microsoft Outlook også i en Mac version. Det er alt sammen meget godt, men når man klikker på email adresser, så er det stadigt standard mailprogrammet Mail.app, der åbner, og hvordan gør man så lige noget ved det, så det bliver ens foretrukne mailprogram i stedet?

Simpelt - man starter Mail.app. Under Preferences (indstillinger) er der et faneblad, der hedder “General” og her kan du ændre “Default Email Reader” til det program du foretrækker at bruge. Når det er sket, så gem indstillingen og luk Mail.app ned, så skulle det fremover gerne være det rigtige program, der starter, når du klikker på email adresser.

Noget tilsvarrende gælder i øvrigt for browsere. Hvis du ikke vil have, at det er Safari, der åbner, når du klikker på et link, så skal du også ind i Safari’s Preferences og rette det der. Til Mac findes der i øvrigt udover Google Chrome, Firefox og Opera, også andre spændende alternativer som f.eks. OmniWeb.

Selvom det ikke altid er helt logisk, at de er gemt væk inde i indstillingerne til et bestemt program - fremfor under de generelle System Preferences, så findes der heldigvis masser af muligheder for at få Mac'en til at opføre sig som man gerne vil.

 

Det er et par uger siden vi kom tilbage fra en rejse til Singapore, Cambodia og Vietnam. Jeg bakser fortsat med billeder - der skal sortere, så kun de bedste gemmes, få geotag'et billederne og rettet skæve billeder til.

Det var anden gang vi kom forbi Singapore, og nogle gange, der er det jo ret spændende at komme tilbage til et sted, så man kan se og opleve de ting, der ligger udover turistguidens obligatoriske top 10 liste.

Hvis det er første gang man kommer til Singapore, så er der nogle obligatoriske stop. Det vigtigste er "Night Zoo" - en Zoologisk have, der har aften åbent. Alle forventes vidst også at tage en tur på floden med en tur ud omkring "The Merlion" - en blanding af en fisk og en løve, der er Singapores "national dyr". Andre stop på første tur tæller det historiske område med Raffles hotel, Raffles landing og andre historiske bygninger.

Nu var det anden gang vi kom til Singapore og vi havde i alt 3 fulde dage, hvor vi kunne få set på byen. Her valgte vi blandt andet at (gen)besøge Chinatown, se Sentosa (en ferie ø) og så et besøg i Sands Skypark.

Singapore Sands hotellet var ved at blive bygget i 2009, da vi første gang var i Singapore. Nu er det så færdigt og er et stort hotel, casino og shopping center. På toppen - på 57. etage - ligger hotellets pool område, og for almindelige turister, er ikke bor på hotellet, findes der mulighed for at besøge Sands Skypark. Det er en del af toppen af hotellet, hvor der er udsigt over det meste af Singapore. 

Besøget på toppen koster (i 2011) S$20 - hvilket er S$10 billigere end Singapore Flyer (det store pariserhjul). Her er et enkelt billede af Singapore Sands, og når jeg er færdig med at ordne billeder, så kommer der sikkert også et par billeder af udsigten deroppe fra.

Dansk Energi med El-skaberne i rykken, der har brugt millioner og atter millioner på at grave fiberkablerne, har fået en fiks ide. De vil gerne have en varedeklaration på bredbånd, så man angiveligt kan se om man får hvad man betaler for.

Remote Notifier er et af de programmer, der er rigtigt smarte, hvis du f.eks. sidder i et stor rums kontor, og ikke vil genere alle kollegaerne med din fantastiske ringetone, når nogen ringer til dig. Det er nu også en gang imellem bare ret smart, hvis du sidder ved din computer, telefonen ringer og du lige vil vide hvem det er, inden du går efter den.

Der findes et utal af smarte programmer til Android, og et af de seneste fund for mit vedkommende er "SMS Backup+". 

Det kan være vældigt svært at huske alle de kodeord,  som alle de websites vi efterhånden bruger, kræver af os. For mange er løsningen desværre, at man har samme brugernavn og kodeord rigtigt mange steder - og det er ofte et rimeligt simpelt password, så det er til at huske. Der findes nogle forskellige bud på hvordan man kan løse det - blandt andet har Firefox og Google Chrome browserne indbyggede password managers, men de virker kun på en enkelt maskine - og flere arbejder på mindst to - arbejdscomputeren og den private derhjemme.